mandag den 30. januar 2012

Et Føs'dagskort til farmor ;)

Når der nu var et føs'dagskort til mormor - jamen så er der jo altså osse nødt til at være ét til farmor som har fødselsdag imorgen :)


.....og det er - som de sidste mange ting jeg har vist - lavet af rester. Men selvom der er brugt fra div. restekasser - jamen så er det altså ikke sunket så voldsomt meget i mængden *G*
Nå men jeg må jo bare være lidt flittigere - og så få banket nogen LO'er og noed sammen. Det varer jo ikke så længe før der er Scrap i det Jyske - og så skulle det ikke undre mig om der måske kommer lidt nyt papir med hjem. 
-----------------------------------------------
Skal du til Ejsing - og har du nogen vilde indkøbsplaner/lister ?? ;)



Photobucket

onsdag den 25. januar 2012

Et Føs'dagskort til mormor ;)

Min søde mor bliver 80 år idag - og selvfølgelig skulle hun ha' et kort på dagen, sammen med blomster. 
Vi skal til Viborg og fejre hende d. 4.februar - og det ser både mormor og vi andre rigtig meget frem til :)
Kortet er lavet med noget Riddersholm papir og og noget fra restekassen - og efter at jeg havde taget billedet, jamen så fandt jeg lige mine guld Stickles..og så fik blomster osv. lige lidt guld.


....og lige nu er der ikke plads på bordet til nogen som helst kreative udfoldelser *G*...så måske jeg skulle skubbe tingene lidt til side, så jeg kan få lavet et LO til LOAW på TSC .
Nå men kreativt rod er vel i bund og grund ok - så ingen grund til at rydde helt op ;)
Nogen gange går det bedst hvis tingene er inden for rækkevidde på bordet/gulvet - andre tider skal bordet helst være helt clean lige bortset fra min tote. Men som regel er der altså kreativt rod :D

Hvordan har I det med rod på scrap pladsen ?? ;)


Photobucket

fredag den 13. januar 2012

Et kort igen ;)

Så var der lige et hurtigt indlæg igen. Jeg fik lige lyst til at lave et kort mere til udfordringen på TSC - og der er også opfyldt 3 punkter denne gang: Stjerner, tekststempel og at det skal være drenget...og så igen lavet på Kraft karton:



Så må det vist også være nok med kortene for denne gang - men hvem ved...måske bliver man helt grebet af det *G*
Næste projekt bliver sikkert et LO eller flere - selvom tiden/energien nok ikke er den største de næste dag...men nu får vi se ;)

Hvad står der på programmet i din weekend ?



Photobucket

torsdag den 12. januar 2012

Kortudfordring

Altså man kan jo ikke lade være med at deltage i alle de udfordringer der er på TSC - og for en gang skyld har jeg lavet et kort!! ;)
Der skulle min 3 ud af 5 ting på kortet, og farven gul - et tekststempel og perler var lige de 3 jeg kunne få smækket på...og så skulle kortet laves på Kraft karton, så det er vist oki ;)



Beklager så bare at billedet ikke er bedre - men der er ikke den allerbedste belysning lige pt.
------------------------------------------------------
Imorgen har jeg lige den første af 7 arbejdsdage i streg - vil ikke påstå jeg har armene oppe over hovedet af begejstring - men det går såmænd nok, der er så til gengæld 3 fridage der vinker i den anden ende ;)
Ha' en dejlig aften allesammen - og tak fordi I kigger forbi :)


Photobucket
 

mandag den 9. januar 2012

Årets første layout.

Så har jeg fået lavet det første LO i det nye år. Faktisk var det allerede færdigt i sidste uge, men med et camera der ikke har lyst til at samarbejde, jamen så blev det altså først uploadet nu.
Layoutet er mit bidrag til en af udfordringer i januar på TSC - hvor der i den grad er gang i alle mulige udfordringer og en masse andet i det nye år. Tænker næsten det kan sparke til min kreativitet, så der bliver lavet mængder af LO'er osv. ...nåå måske skal jeg ikke spænde buen mere end den kan holde til *G*...men intentionerne er der i hvert fald, og så ser vi hvordan det går i årets løb.
Lo'et er med vores kat som lyder navnet Miss Mus - eller det hedder hun i hvert fald - at hun så ikke altid ligefrem kommer når man kalder, tja det er vel meget katteagtigt :D
Papirerne jeg har brugt er nogen old gamle nogen...men min aftale med mig selv fra sidste år, om at bruge en masse af det gamle følger altså med i 2012 osse :)


Det er ikke ret mange Lo'er der er lavet med husets overhoved, så jeg synes det var på tide at hun blev foreviget. At hun så nok er bedøvende ligeglad, er jo en anden sag ;)
......og nu vil jeg se hvilke andre udfrodringer jeg skal kaste mig over - og der er osse noget med et Project Life - og et decemberalbum der lige skal gøres færdigt - og noget art journaling der skal afprøves.......så jow jow der er nok at gå igang med :)
------------------------------------------------------------------------------------------
Har I nogen spændende planer sådan i det kreative ?


Photobucket

søndag den 1. januar 2012

Godt nytår - og velkommen 2012




Så blev det den 1.1. 2012 - og jeg synes, den første dag i et nyt år, er som at åbne en ny bog. Man aner ikke hvad den indeholder - og et nyt år er, som en hel masse blanke sider, hvor man selv skal være medforfatter på indholdet.......det ER da en skøn og spændende tanke - og en lillebitte smule skræmmende, som det altid er, når man skal igang med noget helt nyt og ukendt ;)
Nå, men jeg glæder mig til det nye år - og jeg håber det byder på en masse udfordringer og glæder både på arbejde og i privalivet - og sikkert osse bekymringer og problemer, der skal tackles. Dem tager vi når og hvis de kommer ;)
Jeg vil ønske jer allesammen et rigtig godt Nytår - og sige 1000 tak til alle jer der kigger forbi min blog og lægger søde/sjove/hyg'lige kommentarer - osse selvom der somme tider er langt imellem blogindlæggene ;D
Håber I vil følge med ind i det nye år ;)


Photobucket

onsdag den 28. december 2011

Top10 2011

Når jeg nu alligevel bare slet ikke er på toppen idag og syns at det er rigtig synd for mig at jeg er syg *G* - jamen så kan jeg jo ligeså godt lave min Layout-Top10 for 2011 :)
......og det var faktisk lige før det kneb med at ha' layouts nok at vælge imellem!! - det er godt nok IKKE meget jeg har fået lavet det sidste årstid....jo der er da osse lavet nogen minialbums, kort, en 2012 Planner osv - men altså ikke mange "rigtige" layouts.
Nå men der blev altså trods alt til en Top10 - og de kommer her i vilkårlig rækkefølge:












....og så er det jo faktisk sjovt at se hvor forskellige de er, tænker jeg lige, når jeg nu ser dem i sammenhæng.
Normalt har jeg ingen Nytårsfortsætter - meen tror der skal være et for næste år: Lidt mere scrap tak!! *G* ....det kan jo i hvert fald dårligt blive mindre end i år ;)
----------------------------------------------------------------------
Hvordan med I andre - har I Nytårsfortsætter/Nytårsmål eller hvad man nu kalder den slags ??
.....og plejer de at holde.....eller er det kun de første 14 dage ?? ;)


Photobucket

mandag den 19. december 2011

Min 2012 Planner

Så er det jo faktisk lige før det er nu...altså jul ;)....og som meget sædvanligt, så er jeg jo ikke færdig med div. indkøb endnu, men jeg er ret sikker på at jeg når det hele....og sku' det være jeg ikke gør - jamen så bli'r det såmænd nok jul alligevel *G*
Julestress lider jeg i hvert fald ikke af, for det har jo vist sig hvert eneste år indtil nu at det hele går som det skal og som det plejer :)
Det eneste år jeg sådan lige kan huske, der har været en smule panik på, var det år hvor vi flyttede lige op til jul - og i forvirringen så røg der desværre en kasse på "Formuldingen" med en del julegaver i. Dér må jeg nok indrømme at panikken som sagt bredte sig et kort øjeblik - men jul blev det altså alligevel ;)
----------------------------------------------------------------------
......og nu til noget helt andet, som de siger: Jeg har nævnt før at jeg har ville lave en Planner til næste år, og har kigget mange kalendersider igennem - synes bare ikke de passede til mit brug (sårn er jeg så vanskelig *G*)
Så jeg har simpelthen lavet det hele selv fra bunden. Har købt en ganske alm. spiralbog i Netto formedelst 10 kr. - pillede spiralen af og samlede så med ringe istedet for, og herunder er så forsiden:


På månedsforsiderne er der brugt div. rester af scrappapir, masking tape og div. udprint af kloge/sjove ord fra nettet (de fleste pinned på Pinterest, der færdes jeg lige en lille smule *G*)
Siderne er OVERHOVEDET ikke farvekoordineret på nogen måde - for når jeg skal se på den et helt år, så må der godt være lidt "spræl" over den, ellers bliver det for kedeligt ;)
I får lige et par exempler på månedssiderne:




Ugeopslagene er meget simple, det passer bedst til mit brug, og er lavet i hånden. Ugedagene er skrevet på alm. malertape, og ellers er der brugt farveblyanter:


Bagerst i Planneren er vores madplan, og forsiden kom til at se sådan ud, igen med rester, masking tape og print:


Jeg er rigtig glad for resultatet, og selvom det hele er lavet " i hånden", så har det ikke taget ret lang tid, og jeg har fået en Planner, der passer lige præcis til mig - så bli'r det jo ikke meget bedre ;), og da den er samlet med ringe, så kan der let sættes ting og sager ind hvis det skulle blive nødvendigt.

--------------------------------------------------------------------

Håber I alle er ved at være juleklar - uden stress......det bli'r som sagt jul under alle omstændigheder ;)



Photobucket

mandag den 5. december 2011

JuleMooses ;)

Hvis der er nogen af jer, der har fulgt med på min blog de sidste par år i december - jamen så ved I, at jeg har en stor svaghed for "JuleMooses" ;) ...og der kommer nye til samlingen hvert år.
Nu er jeg så heldig at jeg får adventsgaver af mine søde unger - og gaven 1.+2. søndag i advent var disse to herlige størrelser:


Det bli'r simpelthen ikke bedre!! - jubelen ville ingen ende tage da jeg pakkede dem op *G*
Hva' syns I ? ...er de ikke bare dejlige ?? ;)
--------------------------------------------------------------------------------------
Så er der gang i gaveræset - eller rettere jeg har bestilt nogen af gaverne online - for selvom jeg synes det er super hyg'ligt at købe gaverne sådan in person i forretningerne, så gør det altså ikke noget at det er lidt nemt med nogen af dem, så er der så meget desto mere tid til at hygge med at købe resten. Så det vil Ditte og jeg gøre imorgen - så kan vi jo samtidig ha' lidt mor/datter hyggetid sammen - og det er jo bestemt ikke det værste man kan ha' en gang imellem :)

Hvordan har I det med at købe julegaver - er det besværligt/hyg'ligt/stressende osv. ?? ..og hopper I osse over og køber nogen eller alle gaver online??


Photobucket

søndag den 4. december 2011

Så var man nok lige heldig..... ;)

......at vinde Jubilæms Give Away'en hos Charlotte Ravn , og jeg kan da lige sige, at det var sager, der lige faldt i min smag: Papir og pynt og et "Happy"-chipboardalbum fra Bo Bunny - super skønt!! :)
I får lige et billede af herlighederne - og jeg vil 1000 tak til Charlotte :)


----------------------------------------------------------------------------

..og jow jow jeg vandt skam et par gevinster til vores Julemarked på plejehjemmet hvor jeg arbejder - så det var ik' så ring' endda :D ...og et par juledekorationer fik Ditte og jeg også købt og lidt ting og sager på loppemarkedet samme sted, så vi fik støttet det gode formål gjorde vi ;)
Den næste uges tid har jeg ferie - så jeg tænker næsten julegaverne næsten er i hus...men hvis ikke så når vi det sikkert inden den 24. alligevel... :D

Har I julestress - eller har I det som mig, og tager det stille og roligt. Det bli' r jo jul hvad enten vi når det hele eller ej :)




Photobucket

torsdag den 1. december 2011

Glædelig 1.december :)

Så blev det 1.december - og så kan vi jo allesammen starte nedtællingen til jul :)

De sidste par år har jeg blogget hver dag i december, og det har været smadderhyg'ligt, men i år er jeg ikke med på den vogn...eller i hvert fald ikke hver dag, så må vi se hvor meget det ellers bliver til. Man skal ikke love mere, end man kan holde her i julemåneden - der er ingen  grund til at få stress eller bare noget der ligner :D
Til gengæld har jeg besluttet mig for at lave et "December Daily" album. På TSC har Maria nogen super inspirerende indlæg til sådan et december album, (ligesom der er tonsvis af inspiration rundt om på div. blogs) så det har jeg lige kastet mig over, men om det  bliver færdigt inden jul skal jeg ikke kunne sige, men i hvert fald blir der skrevet ned og taget billeder løbende.




Hvert år til 1. adventssøndag får jeg et Georg Jensen Juleophæng af min mor, og billedet herover er det nyeste til samlingen. De har deres helt faste pladser hvor de hænger, og er noget af det første af julepynten, der kommer op. 
------------------------------------------------------------------------------------
......................og nu til noget helt andet, der ikke har en pind med jul at gøre *G*.
I får lige et billede af vores lille Bent, som faktisk ikke er så lille mere - han vokser gør han, og trives - og jeg ville have forsvoret at man kan blive så glad for sådan et øgle-kræ, men det kan man altså, og man render gerne byen rundt for at fremskaffe kinakål til det lille pus, når det nu er hans yndlingsgrøntsag *G*

Imorgen er der fridag for mig, men jeg suser alligevel lige ind på jobbet. Der er nemlig julemarked, hvor der bliver solgt div. ting og sager til fordel for aktiviteter for vores beboere. Det var super hyg'ligt sidste år, så det bliver det helt sikkert også denne gang......og så man jo hellere købe nogen lodder til Amerikansk Lotteri - ku' jo være man var heldig at vinde. Det er nok lidt lettere dér end i Lotto ;D
Det var ordene for idag - ha' en dejlig 1.december allesammen - og 1000 tak fordi I lægger vejen forbi bloggen :)


Photobucket

søndag den 13. november 2011

Et nyt layout til LOAW :)

Sådan en friweekend går altså bare alt for hurtigt *SUK* - og så har jeg endda haft fri 3 dage denne gang. Men sådan er det nok altid med de fridage ;)
Jeg er stadig med i LOAW på TSC , har kun misset en enkelt uge indtil videre, og det er ret godt taget
i betragtning, at der ellers har været noget langt mellem LO'erne. Samtidig er Novemberlisten på samme forum helt super, så der kan også krydses af i vildskab (eller noget der ligner *G*)
Lo'et herunder er dedikeret til min mor og hendes kærlighed til os allesammen. Titlen er simpelthen blevet sådan, fordi det sort/hvide billede med den tykke unge er undertegnede (jow jow *G*), og så er der jo mormor og børnebørn og til sidst Olde og Sarah..og et spænd på ca. 50 år.

Jeg har (igen igen) brugt papir fra samlingen af ældre modeller ;) - My Minds Eye "Bloom & Grow" og blomster og blade er alle klippet ud fra ark af den serie. En enkelt rubon fra Cosmo Cricket blev der også plads til. Det hvide scalloped ark er fra Jenni Bowlin.
Jeg var lige ved at fortryde at jeg havde valgt både sort/hvid og farvebilleder, og kunne jo også have lavet dem alle i sort/hvid. Men syns det er lykkedes rimeligt godt at få sammenhæng i det trods alt.
--------------------------------------------------------------
For tiden er jeg igang med at lave en kalender/planner til næste år - den kommer der sikkert billeder af om ikke så længe. Efter at have bøvlet en del med at få kreeret nogen skabeloner til print, har jeg simpelthen valgt at lave/skrive den i hånden....og det passer meget bedre til mig kan jeg mærke - men mere om det en anden gang :)
Ha' en dejlig søndag - og 1000 tak for jeres besøg og kommentarer :)

Photobucket
 
 

lørdag den 5. november 2011

LO til LOAW ;)

Så ku' jeg endelig få uploadet det LO, der egentlig er lavet til LOAW på TSC i uge 43. Men uheldigvis valgte mit camera lige at være på tværs dér - så det kommer først på bloggen nu.
Beklager den mildt sagt dårlige billedkvalitet, men det vil ikke blive bedre i den belysning vi har lige nu, så I må nøjes.
LO'et er med Sarah - der lige må undersøge om der sku' være nogen der har gemt sig i mors vaskemaskine ;)
Igen er der brugt nogen gamle papirer - denne gang fra MME, men selvom de ikke er de nyeste, så kan jeg stadig godt li' dem, og bliver såmænd stadig inspireret af dem.


Ellers står den på arbejde denne weekend - men håber jeg måske kan få lavet et LO til denne uge imorgen, men nu må vi se :)
Har I andre nogen super spændende weekend planer ?? :)

Photobucket

mandag den 17. oktober 2011

Hæklede sommerfugle

Se som man kan blive inspireret af, at fedte rundt på Pinterest *G*Så lige nogen små hæklede sommerfugle - og tænkte at dem måtte jeg da prøve at lave - så fiklavet en bette sværm igår. De blev lige hurtigt lavet i de farver jeg lige kunne finde ;)
Synes faktisk de er ret søde, og de er tilpas små til at de er brugbare (måler ca. 1½")
...og så var det jo faktisk ret hyg'ligt at få en høklenål i hånden igen - det er ca. 100 år og en madpakke siden sidst bortset fra nogen hæklede blomster for ikke så længe siden.

Hvordan med jer - har I gang i nogen kreative sysler...altså udover scrap ?

Ha' en dejlig afte, og tak for jeres besøg og kommentarer - dem er jeg super glad for :)
Photobucket

lørdag den 15. oktober 2011

De Tunge Drenge ;)

Lige lidt a propos indlægget igår om LO'et med Kazan's ankomst til Aalborg. Kazan skulle med hjem til sin nye "storebror". Heines far havde i forvejen en voksen Mastiff - Dex hed han. Han var en af de tunge drenge - susede lige over 100 kg. på dyrlægens vægt...og nej han var IKKE overvægtig, han havde bare den størrelse en rigtig Mastiff har :)
.....og så var han nøjagtig mindst lisså rar som han var stor

DEX:


Vi var lige en smule spændte på hvordan Dex ville synes om at få en lillebror at dele fars opmærksomhed med, men det gik faktisk over al forventning.
 Som det fremgår af billederne, så blev den store knejt nærmest helt overstadig *G*




...meeeen somme tider kan det blive for meget med sådan en baby, der vil lege hele tiden. Man bli'r træt gør man :D


...og så må man jo lege lidt med sig selv..... :)


Det var lige nogen gamle billeder, med stor betydning..og jow jow da selvfølgelig skal de scrappes ;)
.....og faktisk rigtig skønt at få de billeder frem i lyset igen ;)
                                -------------------------------------------------------------
Ha' en dejlig weekend allesammen - og tak for besøget :)

Photobucket

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...