mandag den 25. februar 2013

Et kort på bestilling ;)

Så fik jeg lavet endnu et bestillingskort - denne gang til et Kobberbryllup, og der ligger nogen bestillinger på konfirmationskort osv. og venter. Det er jo skønt at folk synes om det man laver - men jeg kan mærke på mig selv, at jeg skal tænke over hvor mange jeg siger ja til at lave...ellers vil de kort hurtigt hænge mig laaangt ud af halsen *G*
Nå men indtil videre er det meget hygligt - og dette kort skulle have plads til cool cash, så det måtte jeg jo tage hensyn til - og derfor er det lavet lidt som en pung/tegnebog. Der er brugt Basic Grey papir fra serien "Capella og jeg har lavet et tilsvarende kort, så der er noget at skrive en hilsen i..og så er der et par citater om ægteskab sagt af børn - dem er jeg lidt vild med ;) :


 Tallene er chipbord tal, der har fået kobber embossing - og blomsterne er div. bl.a. fra Wild Orchid Crafts :


....og sådan ser navne og datoer ud:


Kortet er blevet afleveret til kollegaen, der har bestilt det - og hun var mere end tilfreds, så det er jo ik' så ring' endda ;)
------------------------------------------------
Nu vil jeg bruge resten af min fridag på at rode med noget vasketøj (det er jo altid ufatteligt hygsomt *G*) - og så få ryddet scrapbordet bare en lille smule, så der kan blive plads til næste projekt. Jeg ved ikke hvordan det kan være, men uanset hvor ryddet bordet er, når jeg starter på noget, så ender det med, at jeg i løbet af no time sidder og har kun lige plads til mit skæreunderlag i det ene hjørne *G*

Ha' en dejlig dag allesammen - og tak fordi I lægger vejen her forbi :)

Follow Me on Pinterest



søndag den 17. februar 2013

BOM layout - "Make it work!" ;)

Så blev det igen til et BOM layout til februarudfordringerne på TSC . Denne gang er emnet "Hverdagen" og jeg har valgt at lave layoutet om mit arbejde, som jeg er MEGET glad for, og som jo i sagens natur også fylder en stor del af hverdagen.
Jeg ved ikke, om nogen af jer kender/har set "Projekt Runway" i tv, men hvis I har, så kender I også Tim Gunn , og ved at én af hans mest brugte sætninger er: "Make it work! :)
.....og det er lige præcis det koncept jeg udfordrede mig selv med på dette layout: 
* et stk. baggrundspapir
* et tilfældigt greb i Basic Grey-resterne
* hvidt karton
* washi
......."Make it work!"
Som udgangspunkt passede det mildt sagt IKKE sammen - og da slet ikke med billederne, og det tog rimeligt lang tid før det faldt på plads, men jeg er faktisk ret glad for slutresultatet ;):


Tænker nok jeg hopper på samme udfordring til mig selv en anden gang - layoutet er lidt langt fra det jeg plejer at lave (mere "fladt" og ingen blomster *SUK* *G*), men det gør jo ikke noget at prøve noget andet :)
---------------------------------------------------------------

Nu varer det ikke længe, før min friweekend er slut, og der bliver ingen vinterferie til mig. Jeg har jo ikke små børn mere, så synes det er mere fair, at de kolleger der har, får chancen for nogen fridage. Så får jeg nok nogen dage på et andet tidspunkt ;)
1000 tak for besøg og kommentarer her på bloggen - og ha' en dejlig søndag aften - og ferie til jer der er på dén vogn ;)

Follow Me on Pinterest

onsdag den 13. februar 2013

En gevinst og et BOM layout :)

Jeg deltog i en Give Away hos Vivi - og se om jeg ikke var så heldig at vinde bogen herunder, og sammen med bogen en lille hilsen fra Vivi på det smukke tag:


Bogen er som skabt til at være en ny art journal - og var lige ved at komme i brug allerede i aftes - men jeg ku' styre mig, for jeg skal lige ha' fundet ud af hvad den mere præcist skal indeholde. Så lige nu ligger den og ser smuk ud på mit bord. :)
Der kører som bekendt BOM-udfordringer på TSC hele året, og februar er Betinas måned. Udover de faste emner har Betina valgt et "hemmeligt" emne som denne gang er "Scrap fra A til Å".
Jeg er i første omgang hoppet på det hemmelige emne, men da jeg jo laver andet kreativt end lige scrap, så har jeg kaldt det "Min krearive ABC" istedet for - og det håber jeg jo er ok ;):

Der er brugt Basic Grey fra serien "Curio" og div. pynt - og jeg moslede noget med at få det til at se fornuftigt ud, uden at hele baggrundspapiret blev dækket, og synes det lykkedes nogenlunde ;)
...og så kan jeg konstatere, at der endnu engang sniger sig en del rødt indover - jeg ved ikke hvad der med den farve, men den er med på ret mange layouts pt. ;)
-------------------------------------------------------------
God ferie til jer der er så heldige - og en god dag til alle andre ;)
Follow Me on Pinterest

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...