onsdag den 31. december 2008

Sidste indlæg i 2008


Så er det lige tid til det sidste indlæg for i år.
Nytår er for mig en tid til tanker - et år er lige smuttet forbi..susede det bare forbi, eller nåede vi at komme med ??...nåede vi alle de ting vi gerne ville ??...og fremfor alt - nåede vi så at nyde hver eneste dag ??
Samtidig er der et helt nyt år på spring, med en hel række af blanke dage, som vi kan fylde med alt det vi nu måtte ha' lyst til :)
Håber for jer allesammen at JERES nye år bliver fyldt med en masse af det som betyder noget for netop jer - og at I husker at nyde osse de små ting ;)
......jeg vil osse gerne sige 1000 tak for alle jeres søde/sjove/hyg'lige kommentarer på bloggen i 2008 - håber I kigger ind i det nye år ;)
RIGTIG GODT NYTÅR :)

mandag den 29. december 2008

DigiScrap...hmm ;)

Nå..nu er jeg da alligevel blevet lidt grebet af det digi-halløj - det ville jeg godt nok ha' forsvoret kunne ske!! *G*
Men man bliver jo nødt til, at afprøve mulighederne. På TheScrapCat var der én, der talte om at lave et ugealbum for 2009, og dér kan jeg faktisk godt se idéen i, at digi scrappe siderne og så samle dem på den ene eller anden måde sidst på året.
Jeg synes altså det er møjsvært- for nu at sige det mildt, at få det til at se "rigtigt" ud - men øvelse gør vel mester (i en eller anden grad ;)..)....så jeg vil da øve mig sådan fra tid til anden og plage jer lidt med resultaterne *G*
Herunder er mit allerførste forsøg - og det kan jo i den grad kun blive bedre ;D
Det næste er min søn Peter, der osse har kastet sig over "digiriet" - og synes da nok det fortjener at komme med på bloggen. Måske har vi her en ny scrapper af hankøn...hvem ved ;)
Der er brugt freebies fra Riddersholm og lidt andet som jeg desværre ikke kan huske navnet på - det beklager jeg :(
Imorgen vil jeg så hive alle de "rigtige" scrapsager frem igen og sidde og ae dem lidt (meget)inden jeg kaster mig over nye LO'er og div. projekter ;)

Kan I ha' det hyg'ligt til vi "ses" igen - og tak fordi I kigger forbi :)

søndag den 28. december 2008

Så var julen der - og vupti var den væk igen ;)

Så er julen overstået for denne gang - hmm "overstået" er da vist et lidt negativt udtryk, for det har været superhyg'ligt!! ;)
Vi var 5 til juleaften: mig selv, 3 børn og en enkelt svigerdatter. Yngste søn var hos sin far - hvilket han var en liiille smule ked af. Det er sq ikke nemt at være delebarn sådan til højtiderne, man vil jo gerne være begge steder. Men han havde en dejlig aften trods alt og det er det vigtigste :)
Herunder får I lige et par "stemningsbilleder" - og jeg kan sige at der var MANGE gaver på trods af at vi ikke var flere......tør da slet ikke tænke på hvordan det ville ha' set ud (og hvor lang tid det ville ha' taget) hvis vi havde været fuld besætning *G*
.......og som sædvanlig juleaften så vi ikke dyner før på den anden side af kl. 03 ;)



Her er det Ditte og Ronni der roder med gaverne :)Igår holdt vi fødselsdag for Peter (yngste søn), der bliver 12 år imorgen d.29. Men da er han igen hos faren og skal holde nytår. Jeg skal nemlig på arbejde d.1.januar - så det ville jo næsten være synd at han skulle være her - det er begrænset hvor meget nytår jeg skal fejre ;)
Igen havde vi en skøn aften - vi plejer at gøre lidt extra ud af Peters fødselsdag som jo ellers godt kan drukne lidt i juleræset - så der var både en sang til ham osv....jo jo han blev fejret gjorde han *G*
.......og så er det hverdag igen - og scrapsagerne skal pakkes ud igen ....glæder mig til at komme igang - men tror på den anden side osse, det kan være sundt med en lille pause, så der kan komme nye idéer på bordet :)
Ved ikke om jeg har nogen scrapmål for næste år - det må jeg lige overveje. Måske ikke ligefrem nogen mål, men så nogen ting jeg gerne vil igang med. Vi får se :)
Som I kan se, så er det heller ikke jul på bloggen mere - og jeg har forsøgt mig med en ny header....det der digiscrap er faktisk meget sjovt - men fanmer svært synes jeg *G*......og en erstatning for "rigtig" scrap bliver det aldrig hos mig, men jeg kan godt se mulighederne i det til forskellige projekter.
Hvis I har fulgt med hertil - så siger jeg pænt tak for besøget - vi ses! ;)



onsdag den 24. december 2008

24.december

Så skal der lige være et sidste indlæg sådan lige før det går løs :)
Af mange årsager (som jeg skal forskåne jer for :)..)blev denne "CristmasCountdown" ikke lige helt efter bogen - der var lige lidt langt mellem indlæggene. Kommentarerne rundt omkring blev det heller til så meget med her på det sidste.
Men det har alligevel været rigtig hyg'ligt at følge med i jeres forskellige juleforberedelser osv. - og det har været dejligt med alle jeres søde kommentarer her hos mig :)
.....nå men det jeg egentlig ville, var at ønske jer allesammen en RIGTIG GLÆDELIG JUL - håber I får en skøn aften med alt det der nu hører til - både for børn og voksne :)

Vi "ses" - om ikke før, så i det nye år, når det hele er blevet til hverdag igen ;)

onsdag den 17. december 2008

17.december

Nååå..så kunne jeg lige ta' mig sammen, til at klapre et indlæg hertil ;).....
Nu synes jeg godt nok det er temmelig tæt på jul - mangler stadig nogen gaver og lidt andet, men det nåes nu nok - har heldigvis fri på fredag, så resten kan komme i hus :)
Jeg konstaterer så bare, at det her med at være i god tid med det hele - det bliver vist aldrig mig ....arbejder bedst under pres *G*.....og sådan har det nok altid været af forskellige årsager, og det er jo trods alt blevet jul hvert år indtil videre ;D
Bortset fra det, så venter jeg STADIG på en pakke med bestilte julegaver - krydser fingre og håber på den når frem til tiden !! :/
Synes lige I skal tvangsindlægges til billeder af mine nyeste "Moose"-exemplarer - og man kan jo (hvis man nu skal være HELT ærlig ) sige, at de er mere sjældne end kønne *G*.....men de er kommet for at blive ;)



Kan I ha' det rigtig hyg'ligt - og prøv nu at undgå enhver form for julestress ;D






søndag den 14. december 2008

14.december

Det går ikke ret godt godt, med at få skrevet her hver dag !!...det var lige en konstatering - og så går vi hastigt videre ;)
Scrap eller noget der ligner får jeg heller ikke lavet noget af, der er så meget andet der er vigtigere lige nu - meeen satser på at komme stærkt igen efter nytår :)
Forleden havde vi Pakkespil - og as usual var det i hvert fald IKKE mig der sad med alle pakkerne til sidst - det kunne lige blive til en enkelt -men som det fremgår af billedet så hyggede vi os i den grad :D

Senere samme aften havde vi gang i nogen brætspil. DET er noget vi MEGET gerne gør når vi er sammen - og der bliver ikke lagt fingre imellem, når det gælder "Håneretten" *G* Mine unger er heller aldrig blevet "hjulpet" til at vinde, men har fra starten lært, at man godt kan tabe og stadig ha' det sjovt - og det kan jo ikke ha' skadet dem, i hvert fald elsker de stadig at spille uanset alder :)
Herunder er Peter lige igang i "Make'n Break" - og jeg kan bare sige at man ikke skal ryste alt for meget på hånden ;P
Kan I alle ha' en dejlig dag - og måske ses vi imorgen ;)

torsdag den 11. december 2008

11.december

Nu hjælper det på, at julegaverne er i hus :)....min datter og jeg drønede lige rundt i midtbyen i formiddags og fik afkortet listerne en del - når man både skal købe for mormor og sig selv så er listen faktisk ret lang ;D......
Ellers har jeg været ude hos en scrap-veninde i eftermiddag og jeg fik lige gjort de (næsten) sidste julekort færdige. Egentlig utroligt, at jeg overhovedet fik lavet noget - det blev lissom til mere snak end så meget andet..men det er nu heller ikke så tosset ;)
Julekortene bliver Flip-kort i år - den model kan jeg faktisk rigtig godt li' :)
..og så har jeg sådan lige forbudt mig selv at købe så meget som et enkelt lille stykke julepapir til næste år - med mindre der bliver lavet jule-LO'er af alt det jeg har :/.........nåååå men forbud kan vel brydes ...eller hwa ??... ;)

Tak fordi I kigger forbi - vi ses imorgen :)

onsdag den 10. december 2008

10.december

Hold da lige op - nu er der kun 14 dage til den Ultimative Hyggeaften!! :) .....Godt man ikke lider af julestress - har det lidt sådan, at det vi ikke når, det når vi så bare ikke - og det bliver jo jul alligevel ;D....Vi har i mange år valgt småkagebagningen fra - dem der kan køwes er såmænd lisså gode, og egentlig er folk her i huset ikke udpræget vilde med småkager..så deet :) ....

Til gengæld er konfekten så godt som et must - det vist kun glippet en enkelt gang eller to....men det bliver først lavet en af de sidste dage før jul - ellers bliver der ikke meget tilbage at lægge i div. skåle *G*

Min datter (som i den her sammenhæng uheldigvis bor hjemme endnu *G*) har i Bilka købt en syngende hund - gud bedre det !! ;D... Samme datter har truet med, at dyret skal synge HELE juleaften - men nu er det jo sådan, at sådan et kræ bruger batterier - og de kunne jo rent teoretisk forsvinde på mystisk vis ;P...........Synes ikke I skal snydes for lidt skønsang, kvaliteten og lyden er ikke den bedste - men i det mindste kan I trykke på stop *G*

(Faktisk synes jeg den er lidt sød - men det skal I ikke sige til nogen ;P )

Hvis I er med hertil, kan I så ha' en dejlig dag - og på gensyn imorgen :)

tirsdag den 9. december 2008

9.december

Så er det lige dagen, hvor jeg skal ha' planlagt julegaveindkøbene. Dem har jeg nemlig gemt her til mine fridage, så der er lidt god tid...og så kan det jo ligefrem gå hen og blive hyg'ligt ;)
Men en del af gaverne er bestilt på nettet - det hjælper jo gevaldigt på det...hvis så bare PostDK vil være jule-flinke og få dem leveret her på adressen...i den retning kan man jo godt blive en lille smule nervøs ;)
Så er det osse dagen hvor jeg fik lov til, at pakke min gave op fra Kreativmor ....og DET er bare en dejlig pakke, som I jo kan se på billedet (desværre er det ikke alt for godt, men håber det går). Jeg er super glad for tingene - dem skal der nok blive brug for på kommende LO'er, så 1000 tak Louise :)

Det er så min tur til at vælge næste Gaveåbner................og jeg har valgt

SUSANNEZNI
..glæder mig til at se hvad du så får imorgen :)
Ha' en dejlig dag allesammen - vi "ses" imorgen :)

mandag den 8. december 2008

8.december

Ja så gik der alligevel et par dage, hvor jeg ikke fik skrevet noget her på bloggen - meeen mon ikke det går alligevel ;)
Idag synes jeg, I skal ha' et par billeder af min søn Peter's Juleby :) ....mange af nisserne er fra da jeg var barn og det lille juletræ fik jeg til mit dukkehus da jeg var 4 år. Igen er det skønt, at de gamle ting stadig er med hvert år :)
Jeg håber, at vores Juleby kan få lov til at blive stående - men vores kat har før haft en underlig forkærlighed for at ligge sådan ca. midt i det hele - og det bliver byen absolut IKKE kønnere af *G*....nå men indtil videre har hun holdt sig fra den :D

Imorgen er det min tur, til at åbne gave i Frk.Scraps Julekalender på TSC :)
Min gave er fra Kreativmor (Louise). Uha hvor jeg glæder mig til at se hvad hun har fundet på. Extra julegaver er jo en dejlig ting ;)
Og forresten ....nu har jeg fri fra arbejde i 6 DAGE - og så bliver det jo ikke møj bedre lige her op til jul :D
Kan I alle ha' det hygsomt - håber I kigger ind igen imorgen :)


torsdag den 4. december 2008

4.december

Dette indlæg må I nøjes med uden billeder - mit camera gider ik' rigtig samarbejde :/ ...men så må der jo bare extra billeder på imorgen :)
I dag har jeg - sammen med børn og svigerditto - været hos fotografen for at få taget billede til mormors julegave.
DET var i den grad en oplevelse *G* ...vi var 8 der sku' med på billedet, og er I klar over hvor svært det er at få 8 mennesker til at se nogenlunde normale ud på én gang i forskellige opstillinger??...når den ene smilede, så lukkede den anden øjnene - kiggede væk - fik grineflip - rettede på håret osv. osv. osv....
Der blev taget 75!! billeder og der sku' så bare lige vælges ét ud - jamen hvor svært kan det være ??...............MEGET svært - skal jeg hilse og sige - når alle gerne vil gi' deres besyv med *LOL*
Det blev en kamp mellem de sidste tre billeder ;) ..men det bedste vandt - også efter fotografens mening, så nu glæder vi os helt vildt til at se det færdige resultat og til at mormor kan pakke det op juleaften :)
Det var dagens pip - tak fordi I (forhåbentlig) stadig er med :)

onsdag den 3. december 2008

3.december

Øv øv øv ....så startede min dag nok lige surt!!...Der kom nemlig ingen bus, da jeg sku' på job - ringede så til NT's info og fik en dame i røret der kunne fortælle mig at "14'eren HAVDE været der"......og sådan noget "magter jeg slet ikke", når jeg nu havde stået og gloet fra ti min. før køretid...NÅ!!! *G*.....
Min søde søn forbarmede sig heldigvis over mig og hentede mig - HURRA for ham :)
Og for at det så ik' ska' være løwn, så kom jeg ikke til JulescrapTrekanten i aften - der var lige lovlig mange ting indover til, at det kunne nåes - men jeg håber at tøserne har hygget sig og haft en go' aften. Jeg glæder mig så bare, til vi kommer til 1.onsdag i det nye år :)

De to gamle fyre herunder var osse med til nedtællingen sidste år - og det skal de i den grad osse være i år. Det er nemlig slet ikke jul her hos os, hvis de ikke står og passer på, at det hele går rigtigt til :) .....
De nærmer sig begge to stærkt de 50 år ...jeg fik dem nemlig, da jeg var en bette sød tøs, og de har fulgt med lige siden.
Det er underligt med julen - alt skal helst være som det har været altid, men mon ikke vi netop har brug for traditioner og noget forudsigeligt i den hektiske tid vi jo rent faktisk lever i ? ...Jeg tror det, og jeg håber i hvert fald at jeg har givet mine unger noget med, som de vil huske med varme og glæde og bygge videre på, når de selv skal skabe deres egne traditioner omkring deres jul :)

Tak fordi I kigger forbi - vi ses imorgen :)

tirsdag den 2. december 2008

2.december

Jeg indrømmer blankt, at jeg er blevet helt vild med elge - især af den lidt karikaturagtige slags ;)..som f.eks. de to fyre i Disneys "Bjørnebrødre" - der taler med noget århusiansk accent i den danske udgave....jamen de er da for seje *G*
Her op til jul står de faktisk mange steder - altså elgene, som nogen gange måske er rensdyr...hvad ved jeg ;D...og de to fætre på billedet var simpelthen nødt til at komme med hjem.
Mine unger synes de er fuldstændig afskyelige *LOL*.....men det kan jeg sådan set ikke rigtig ta' mig af - "The Mooses" er kommet for at blive og forhåbentlig får de med tiden nogen flere kammier når min samling vokser (og det kommer den til - tro mig *G*)..indtil videre har jeg ikke så mange, men men ...lur mig om ikke der er listet et par stykker mere ind inden jul ;)

Det var dagens indlæg - håber I kigger forbi igen imorgen :)


mandag den 1. december 2008

Countdown

Jepz..så er det tid til "Christmas Countdown". Det var så hyggeligt sidste år, at følge med på de blogge der osse talte ned til jul - at læse om folks traditioner, yndlinggsjulepynt osv osv.
Så jeg håber at der er mange, der vil være med igen i år :)
Jeg vil forsøge at få lagt et bette indlæg op hver dag - måske bliver det ikke lige julet det hele, men jeg skal da gøre mit bedste ;)

Igår var vi hos mormor og farmor med en pakkekalender til hver - og jeg kan godt sige, at det var et temmelig stort hit :)......det er jo ikke dyre og fine ting, men en lille pakke til hver dag indtil jul. Jeg mener, de har i mange år haft "tjansen" med kalender-og adventsgaver, så nu er det vist kun rimeligt, at det er deres tur til lidt extra Julehygge.
Så herunder får I lige et billede af pakkerne, inden vi drog afsted med dem :)




Det var det hele for idag - på gensyn imorgen og tak fordi I lægger vejen forbi ;)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...