Der var rigtig mange der skulle afsted, så selvom humøret ikke var det allerbedste, så var det trods alt en dejlig fornemmelse at være sammen med så mange andre, der var i samme situation som én selv og som ikke undrede sig, hvis der blev knebet en tåre eller mange :)
Kl. 22 var det så tid til at sige farvel, der blev givet mange varme kram og sikkert hvisket mange ting i Ronni's øre - og jeg tror at uanset, hvor mange gange jeg skal igennem den situation - så vil det altid føles som om han tager en del af mit hjerte med sig.
Nu venter jeg så på, at han lige får tid til at ringe hjem så vi kan vide, at de er kommet godt derned :)
...og så til sidst lige et par billeder fra Karup:
Jeg fik heldigvis (for en gang skyld) et billede hvor mine 4 unger er samlet på :)
Heldigvis havde vi Sarah med - hun kunne nok få smilet frem hos os allesammen :)
Her sidder hun hos onkel Ronni - der vil blive sendt mange billeder ned til ham, hvor hun er hovedpersonen, er jeg sikker på... ;)
Til sidst en tænksom soldat - gad vide om han ikke allerede her er igang med de opgaver der venter forude ?..........og Kleenex'ene på bordet var ikke kun til snotnæser den aften ;)Tak fordi I kigger forbi - og en god dag til alle :)
