Viser opslag med etiketten Familie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Familie. Vis alle opslag

fredag den 16. januar 2015

Juleaften - lidt forsinket.....men alligevel ;)

Jamen det var jo bare dejligt at finde ud af, at der stadig er nogen der har lyst til at kigge med på bloggen, så 1000 tak for søde kommentarer :)
Mens jeg nu lige forsøger at få div.  apps til at fungere nogenlunde optimalt med bloggen, så får I lige et par billeder fra juleaften 2014:
Her er det Sarah, der spændt venter på GAVERNE ;)
Hun har fået fin julekjole med tilbehør af faster Ditte med masser af glimmer både på kjole og på alt det andet. Sarah var selv med faster ude og køb det hele :)


Herunder er det så Bedste g Sarah, der er ved at pakke en sæk ud direkte fra Julemanden. For ser I - der blev pludselig banket på døren og der stod sækken altså udenfor med gaver til både Sarah, Cassandra og Silje....og tænk der var også et brev i med hilsen fra Julemanden! 
Det var et STORT hit kan jeg fortælle ;)


Jow jow. ..vi havde en skøn juleaften - og den sluttede som sædvanlig med div.  brætspil til hen omkring kl. 02:30 ;)
---------------------------------------------
I næste indlæg på bloggen tænker jeg der kommer lidt kreativt med - så indtil da:

Ha' det godt allesammen - og tak fordi I stadig hænger på :)




Follow Me on Pinterest

onsdag den 13. august 2014

Lidt Krea - og en 1-års pige :)

Så gik der nok igen laaaang tid fra det sidste indlæg ;)
....men her er da i hvert fald lidt nyt fra mig.
Lidt kreativt har jeg da lavet - men det har især været mange bestillingskort, og picnic-kurven herunder er så et af de sidste i denne omgang. Den er lavet med noget papir fra MME, som har ligget i 100 år - og til selve kurven har jeg brugt noget hvidt karton som jeg engang købte i Søstrene Grene. Det er hammergodt til formålet, fordi det er rigtig kraftigt - men selvfølgelig har de ikke mere af slagsen. Næste gang de har det på lager, så køwer jeg sq det hele *G*



Siden sidst har vi også fejret lille Siljes 1-års dag. Godt nok lidt på forskud, for det er først d. 19. august hun runder - men det sku' jo passe med at alle kunne være med...div. friweekender og sårn. Den unge dame ses herunder igang med 1 års lagkagen. Jeg skal hilse og sige at det gik RIGTIG godt....flødeskum og div. er ik' så dårligt ;)



...og så har vi lige to små kusiner, der deler en småkage. Eller også prøver Cassandra at forklare, at da hun er ældst så er det altså hendes kage *G*



.......og så er jeg jo så heldig at jeg har ferie pt. - og det er jo ikke det værste man kan komme ud for! ;)
-----------------------------------------
Håber I nyder det, der er tilbage af sommeren (selvom vejret er liiiidt spøjst) -
Jeg gør i hvert fald, og har planer om noget kreativt der IKKE er kort *G*
Tak fordi I lægger vejen forbi :)
Follow Me on Pinterest

torsdag den 10. oktober 2013

Efterår - YAY! ;)





Er det ikke skønt med efterår ? :)
Det synes jeg i hvert fald - elsker denne årstid, farverne, duftene, hygge med levende lys og varm cacao, de tykke sweatere...ja om det så er mørket og regnvejr...det hele er lige mig *G*
....og så gi'r efteråret jo også mere tid til alle de kreative indendørssysler - det kan vi jo godt li' ;)
Jeg har været igang med at lave min kalender til næste år - og nej det er ikke for tidligt *G*
De sidste par år har jeg lavet mine egne kalendere helt fra bunden - og i år er ingen undtagelse, bortset fra at jeg har brugt et lille ringbind denne gang, istedet for at samele den med ringe som jeg plejer.
Der er kun brugt div. papirrester - så synker det lidt i bunkerne igen ;), og washitape i mængder ;)
Herunder forsiden - der var meget praktisk en plasticlomme, hvor jeg lige kunne sætte min egen forside ind :


...og en enkelt månedsforside, tabs'ene er bare lavet med en en scalloped cirkel-punch: 


-------------------------------------------------------------------

For et par uger siden havde vi fælles føs'dag for Ronni og mig. Det var en super hyg'lig dag (som altid) - og Cassandra var MEGET betaget af lille Silje - hun var nærmest ikke til at rive væk....og som det ses nederst i højre hjørne på billedet, så var jeg ikke den eneste, der lige måtte ha' et snapshot af tøzerne og deres mødre *G*


...........og her er Cassandra så, da hun for et par dage siden blev passet ude ved Bedste - en skøn og glad unge, som ikke er nærig med smilene ;)


-------------------------------------------
Tak fordi I giver jer tid til at kigge forbi - og jeg håber I nyder efteråret ;)

Follow Me on Pinterest

onsdag den 26. juni 2013

Kortmageri...igen igen *G*

 Så blev det sommerferie for de af mine unger, der har været til eksamen. Det samme har en enkelt meget gravid svigerdatter, og de har allesammen klaret sig hammergodt med 12 taller og et par enkelte 10'ere....og ja jeg ved godt, at karakterer ikke er det vigtigste her i verden, men ikke desto mindre betyder de altså ret meget, når man har knoklet henover året og også op til examen, så har man lov til at være tilfreds med sig selv og det man har præsteret - så jeg er dælme stolt af dem allesammen :D
-----------------------------------------------------------
..og tænk så har der været gang i et par kort mere *G*...også til bestilling. Det første er et føs'dagskort til en ung mand der skulle ha' kolde kontanter til noget "bilpleje". Jeg har brugt papir fra Bo Bunny og et enkelt stykke fra Studio Calico:

..og lige det matchende kort:

Så fik jeg samtidig en bestilling på et bogkort til en student - men da det de skulle indeni, var rimeligt stort, så duede den model jeg lavede sidst ikke helt. Men "bogfaconen" blev det da til og forholdvis enkelt pyntet - så jeg var ok tilfreds og vedkommende, der skulle bruge begge kort er mere end tilfreds...så det er ren win/win *G*


..og selvfølgelig er der brugt citater, som jeg synes passede til (jeg har et eller andet med citater, dem er jeg lidt vild med):


Herunder er det kortet der hører til - beklager den meget forringede billedkvalitet ;) - men det er taget med min gamle mobiltelefon, men håber I så nogenlunde kan se det. Til bogkortet er der også brugt papir fra Bo Bunny:


Udover kortene, så har jeg sorteret i alt mit pynt osv. og gud fri mig vel alt det man så finder, som man lykkeligt havde glemt *G* Nååå men så behøver jeg jo ikke købe nyt foreløbig......................og hvem er det så lige, jeg bilder mig ind sku' tro på det ??? *G*

---------------------------------------------------------

Ha' en dejlig aften allesammen :)


Follow Me on Pinterest

tirsdag den 25. december 2012

Juleaften 2012


Så er vi ovre juleaften - og den er jo væk næsten før den er begyndt :)
Vi havde - som sædvanlig - en rigtig rigtig dejlig aften, helt efter den sædvanlige opskrift, og sådan skal det jo være. Masser af go' mad - mandelgave som svigerdatter Nadia vandt, selvom staklen slet ikke kan li' ris a'la mande, men hun kastede sig ud i kampen med ren dødsforagt, så gevinsten var velfortjent *G*
Så var der jo dans om træet - alle valgte en sang og i år havde vi "Det er risengrød..." med, som Sarah selvfølgelig valgte ;)
..og så var der jo gaveræset.....i adskillige timer med indlagte pauser :D. Sarah var helt med på uddelingen..hun havde fuldstændig styr på det med lidt hjælp fra onkel Peter og far...og alle fik set hvad hver især fik (og jeg fik nogen dejlige gaver - lige efter ønslesedlen ;) )
Et stykke efter midnat var Sarah gået omkuld på sofaen og Cassandra tog også en lille lur - så blev det tid til det traditionelle "Jule-Brætspil med fuld håneret" - og jeg er da virkelig meget ked af at sige, at i det ene spil vandt jeg suverænt TO gange...TA' DÈN UNGER... *G*
.......så klokken blev lige omkring 04, inden det blev tid til at slæbe børn, pakker og div. hjem :)
Alt i alt en skøn skøn aften/nat ;)
--------------------------------------
For en gang skyld blev der taget et billede af mine knejter, hvor de alle tre ser bare nogenlunde rimelige ud *G*:


---------------------------------------------------------

Jeg vil ønske jer allesammen en rigtig glædelig jul, og håber I havde en aften som I lige præcis synes den skal være :)

Follow Me on Pinterest

søndag den 28. oktober 2012

Vores Nye Prinsesse :)

En lille ny Prinsesse kom til verden d. 24.oktober....og det var lige præcis til termins dato, så det må da siges at være timet i den grad ;)
Bedste, faster Ditte og onkel Peter var på barselsvisit - medbringende store smil OG gaver *G*
Der var selvfølgelig (og især) gave til storesøster Sarah..og ja jeg HAVDE lavet kort til dem begge to, men fik altså ikke taget billeder ;)
Den lille dame sov sig igennem det meste af besøget - ikke tale om at hun ville åbne øjnene..nå men hun jo også tids nok få at se hvad det er for en flok hun nu er blevet medlem af *G*


Herunder er det så Faster Ditte der som sagt har fundet det store smil frem - behøver vel ikke at sige at hun er super duper glad for, at der nu er en niece mere at forkæle *G*


Hvad Prinsessen skal hedde?? ...hun skal hedde Cassandra..og jo mere jeg lige får tygget på navenet jo bedre klinger det, sådan går det jo som regel ;)
----------------------------------------------

Ha' en dejlig søndag allesammen - og tusind tak fordi I kigger forbi :)





Follow Me on Pinterest



lørdag den 26. maj 2012

"Gamle" billeder ;)


Jeg har lige været ved, at rydde lidt op i billedmapperne på computeren - og så kom jeg jo bl.a. igennem billederne fra Peters konfirmation for et års tid siden. 
Som nogen af jer måske kan huske, så fortalte jeg dengang, at Peter har 6 ældre søskende (meget ældre for den sags skyld *G*) - hans far og jeg havde hver 3 stks. da vi mødtes og Peter er jo så rosinen i pølseenden ;) - og hans konfi-dag var - som jeg vidst også fortalte - første gang Peter var sammen med alle sine søskende på én gang siden hans far og jeg flyttede fra hinanden da Peter var omkring 2 år.
Ja jeg ved godt, at det jo så ikke er helt nye billeder, men de betyder rigtig meget for Peter, så syns alligevel de skal med på bloggen :)
Billedet herunder er konfirmanden sammen med "de gamle" på min side:


Herunder er det så konfirmanden sammen med "de gamle" på fars side:


Og her er alle 7 samlet i nogenlunde god ro og orden - det var rimeligt svært for fotografen at få det til at se fornuftigt ud, så det ku' gå op i en højere enhed*G*



Skønt at få genopfrisket en dejlig (og meget lang) dag - for DET var det - både for konfimanden og for alle os andre :)
Så blev I lige belemret med lidt "nostalgi" som ikke har en pind med noget kreativt at gøre - håber det går ;)
------------------------------------------------------
Annette trækker vinderen af sin skønne Candy imorgen tidlig, så I kan lige nå at være med - klik på billedet i min sidebar, så kommer i fluks til indlægget med Candyen! :)

----------------------------------------------------------

Håber I nyder solen og varmen - og ønsker jer en rigtig god pinse :)

Follow Me on Pinterest

søndag den 22. maj 2011

Konfirmation - og en tur i en Ford Mustang ;)

Så fik vi knægten konfirmeret - og jeg kan fortælle, at vi (og især Peter) havde den allerbedste dag!! :)
Da vi kom ud af kirken holdt der en Ford Mustang og ventede på ham - og jeg skal hilse og sige at så bli'r det ik' meget bedre!!... *G*....
Nu skulle vi jo ikke holde festen her i Aalborg, så den søde chauffør kørte en god tur med Peter og fik taget nogen skønne billeder (1000 tak Esben!) inden den unge mand blev afleveret og vi kunne køre til fest.

 


------------------------------------------------------------------

Peter har jo to hold halvsøskende - da jeg mødte hans far havde vi tre store unger hver, og så kom Peter til som rosinen i pølseenden :)

De store unger har ikke set hinanden i de ca. 12 år, der er gået fra vi flyttede fra hinanden og Peter har jo således heller ikke været sammen med sine 6 søskende på én gang siden.
Men hold op -  hvor var det skønt at se, at der var knus og smil over hele linjen og det bedste var at alle 6 voskne søskende og deres kærester (og selvfølgelig også vi andre) var helt opsat på at give Bettebror den allerbedste dag, og det blev det i den grad med go' mad, taler, sange, en "Her er dit liv"-quiz om Peter og ikke at forglemme Peters egen takketale. Han havde forfattet den som en Oscartale - og der var ikke én der ikke var nævnt - og humor har han jo knægten *G*....så det var super fedt :)
Der blev taget tonsvis af billeder og heldigvis også familiebilleder hvor alle var med og storebror Heine var en ren Spielberg med video kameraet *G*- så nu glæder jeg mig til at det hele bliver samlet.
Jow det var en dag lige efter bogen, og det var en MEGET glad - og meget træt - konfirmand vi havde med hjem ved 0:30 om aftenen ;)
----------------
Det blev ordene for denne gang - håber I alle har en dejlig søndag :)

 
Photobucket

tirsdag den 17. maj 2011

Konfirmation på fredag ;)

Så er det lige før det er nu! - altså at vores mindstemand skal konfirmeres. Det sker på fredag, og han er vist så klar som han kan blive: Tøjet er købt - håret klippet (og damn det var tiltrængt *G*) - maden bestilt - bordkortene kreeret - afhentning ved kirken arrangeret......så det skal såmænd nok gå :D
Vi glæder os i hvert fald til at fejre ham med alt hvad der nu hører til (jow jow...han skal ikke vide sig for sikker på sådan en dag - der er vist planlagt lidt af hvert *G*)
.....og det gode vejr vi har bestilt, ser jo ud til at blive en realitet - så hvad kan man forlange mere ?? :)
-------------------------
Til gengæld har det ligget lidt stille på scrapfronten - men når nu konfirmationen er vel overstået, så skal der nogen LO'er på bordet og et minialbum eller måske to ;)
Jeg har heller ikke været så flittig på blogkommentar fronten som jeg plejer - men jeg vender frygteligt tilbage
 
Det var lige en lille update fra mig - ha' en dejlig aften allesammen :)
 
 
Photobucket

fredag den 29. april 2011

Så er der kun én unge i reden - og lige et enkelt kort ;)

Så blev det tid til, at min DitteMor flytter hjemmefra - i hvert fald har de fleste af hendes ting fået ny adresse. De næste dage skal gå med at samle møbler og male lidt, så gad vide om hun ikke mener hun skal sove hjemme et par nætter endnu *G*.....
Underligt når der er en unge der forlader reden - der BLIVER altså tomt et stykke tid - men heldigvis er der da nogen år til sidste mand rykker ud...forhåbentlig da ;D
Nå, men jeg hører altså ikke til dem der går i sort når det er tid til en flytning hjemmefra - tværtimod må jeg vist sige *G*.....de skal ud og prøve vingerne skal de, og jeg er ikke længere væk, end jeg kan findes, hvis det hele ikke bliver så skønt som ungen forstillede sig :)
----------------------------------------------------------------
.....og så har jeg lige fabrikeret et enkelt kort igen - ved da ik' hvad det skal ende med *G*...men der skulle altså bruges et kort til en konfi på søndag.
Det blev til et "Tea Light Card" efter denne How2 .



.....og her er det indvendige af kortet - pengene skal så i æsken, og der er skrevet på bagsiden af taggen i lommen til venstre.
(Det ser ud som om kortet er pilhamrende skævt - det er det altså ikke *G* - men kan åbenbart ikke få taget et ordentligt billede, så I må nøjes ;) ...)


----------------------------------------------
Det var dagens tekst - ha' en dejlig aften (og weekend) allesammen - og tak fordi I lægger vejen forbi :)

Photobucket

mandag den 27. december 2010

Sidste juleindlæg for denne gang :)

Så er 2. juledag også ovre, og julen må vist siges at synge på allesidste vers :)
Jeg er så heldig at have fri 2 dage mere, og imorgen er det byttedag for et par gaver, og så skal der ses på lidt scrap tror jeg. I hvert fald står der scrap på programmet på tirsdag når TSC holder Cyber Crop. Godt nok kommer Sarah ud og skal passes hos Bedste noget af dagen, men mon ikke der alligevel bliver tid til at deltage - det håber jeg :)
Inden julen helt er båret ud, så får I lige et par billeder:
Her er det Ditte og Peter der er igang med pyntningen af det skæveste træ i årtier *G*..nej det kan ikke ses på billedet - men tro mig, det kunne det inden operation "Skævt Juletræ" var udført ;D
 
 ..og lige et billede af julebordet, som for en gang skyld havde en nissedug på :)
 ..og vi slutter lige med et smil til fotofrafen aka Bedste *G*
Så bliver der ikke mere jul i denne omgang - nu skal jeg lige have samlet årets Top 10, som kommer på bloggen engang når vi nærmer os nytår...men med de få projekter, jeg har lavet i år kan det komme til at knibe lidt, men 10 stk. kan jeg vel snige mig op - nå vi får se :)
 
Photobucket

fredag den 19. november 2010

Farfar

Vi har begravet vores farfar idag. Eller "rigtig" farfar var han kun til Ditte og Ronni, men til gengæld var han - og er farmor stadig - de allerbedste bonus- bedsteforældre for Heine og Peter (ældste og yngste søn).
De sidste knap 10 år led farfar af Alzheimers Demens, og det er ufattelig trist at se et elsket menneske blive væk i sig selv. Selvom jeg til daglig arbejder med mennesker med demens, så gør det ondt når det kommer tæt på.
Farfar trængte til at få fred, men alligevel kommer døden altid ubelejligt. Man føler der er ting der skulle have været sagt eller gjort, sådan er det vist altid.
Den tale præsten holdt er en af de smukkeste taler jeg har oplevet i sådan en anledning. Det lykkedes hende med mange exempler, at tegne det rigtige billede af farfar og den kærlighed han havde til familien.
Dagen var særlig svær, idet Ditte og Ronnis far for 12 år siden valgte livet fra, og idag måtte vi så stå ved det samme gravsted og tage afsked med farfar. Men på trods af det, så var det en smuk højtidelighed og en smuk afsked med et dejligt menneske - så ....tak for alt Farfar.
 
Det er måske et lidt trist indlæg idag - men det er jo også en del af livet ind imellem.
Så pas på hinanden og dem I holder af.
 
Photobucket

fredag den 6. august 2010

Velkommen hjem Ronni ;)

Så fik vi vores soldat hjem igår! :)
To dage før forventet - og i et fly der stort set landede til tiden i Karup.
På grund af ændringen i ankomsttidspunkt, var det så desværre kun kæreste, mor og lillebror, der kunne være der til at tage imod...men glæden og taknemmeligheden over, at Ronni er godt hjemme igen, var IKKE mindre :)
Nu er det så ovre for denne gang - så kan det blive helt normal hverdag for os allesammen :)
 
Jeg sender en masse tanker og de bedste ønsker til Hold 10 og håber de alle kommer godt igennem det næste halve år! :)
 
 
Photobucket

lørdag den 24. juli 2010

Det var så Tall Ships Races 2010 :)

Så er Tall Ships Races i Aalborg overstået for denne gang - og det har været nogen super skønne dage/aftner på Havnen både i Aalborg og Nørresundby. Vejret har været det allerbedste - de smukkeste sejlskibe - super koncerter - kolde øl - glade mennesker...jamen hvad kan man så forlange mere ;D
Idag var vi så lige I Hals for at se skibene drage videre - det skulle ha' været "Parade of Sails" - men pga. vind osv. var der desværre ikke mange sejl sat - men smukke er de altså alligevel - jeg ved ikke - de gør sq et eller andet ved mig de store sejlskibe ;)
I får lige et par hurtige billeder fra de sidste dage - ud af jeg ved ikke hvor mange vi har taget *G*
                                             
.....og så bliver jeg lige nødt til at nævne det FANTASTISKE og helt suveræne fyrværkeri der afsluttede aftenen igår. Det blev affyret fra Broen med musik til  - men som de siger, man sku' nok ha' været der selv ;D...det var simpelthen noget af det flotteste jeg nogensinde har set!! :)




Det var ordene for idag - ha' det hygsomt allesammen :)
-----------------------------------------
.....jeg roder lidt rundt på bloggen i øjeblikket - derfor ser den måske lidt rodet ud - men håber ikke det afskrækker jer fra stadig at læse med ;)



                                     Photobucket

torsdag den 22. juli 2010

Så gik der lige tre uger .....

....... og igår sendte vi så Ronni retur til Afghanistan. Ufatteligt så hurtigt sådan en leave går, men heldigvis er der kun 14 dage til han kommer hjem. Men uanset, så er det jo aldrig så nemt at sige farvel - tror nok at Nadia synes det var lidt svært. Som hun skrev i en sms i aftes: "Nu er her godt nok stille uden Ronni :( "
Og uanset der kun er 14 dage tilbage, så kan man jo alligevel ikke være HELT rolig før han står i Karup.....så spørg lige om vi glæder os til det :)

Her er det Ronni og Nadia der lige måtte stille op til et snapshot :)

.....og så en del af familien i nogenlunde go' ro og orden - as usual *G*
----------------------------------------------------
De næste par dage er der Tall Ships Races i Aalborg - og det er så belejligt at jeg lige har fri i 3 dage, så der kan lige blive til nogen hyggeture på havnen med noget go' musik osv.
Det er ik' så ring endda :)
Tak fordi I gider kigge indenfor - og ha' det hygsomt allesammen her i varmen :)
---------------------------------
Som det kan ses, så har jeg lavet lidt om på bloggen - den er nemlig blevet til en "rigtig" 3-spalters-blog - og tænk sig...det lykkedes for mig at ændre i html-koden, godt nok med brugsanvisning og det hele....men alligevel så er det sq intet mindre end et mirakel *G*...og så at det tilmed virker!! ;D

lørdag den 3. juli 2010

Så er soldaten hjemme!...og et genfundet usb-stik ;D

Så fik vi Ronni hjem igår :)..kun en halv time forsinket. Det er bare skønt at ha' ham indenfor rækkevidde - og tænk, helt uden det sædvanlige ekko i telefonen *G*....
Men jeg skal hilse og sige at han var træt da vi hentede ham i lufthavnen :)
---------------------------------------------------------------------------------
Og nu har jeg rent faktisk fundet mit usb-stik til kameraet, så billederne fra det sidste mini album kan uploades. Det er et bette album til Olde med billeder af Sarah m.fl.
På forsiden står "Everyday Moments" - det passer fint til billederne, det er nemlig ikke nødvendigvis de skarpeste, flotteste,med den bedste opstilling osv. - men "bare" billeder der forhåbentlig "siger" noget alligevel :)
Selve albummet er lavet efter Anne's anvisning på et album lavet af morgenmadspakker.
For at få lidt sammnhæng i det, går pynt osv. igen på dobbeltsiderne, og alt i alt er jeg faktisk helt tilfreds med resultatet - det håber jeg så også at Olde bliver ;)






Tak fordi I kigger forbi - og ha' en rigtig dejlig weekend allesammen - og 1000 tak for jeres kommentarer, dem er jeg meget meget glad for :)





LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...