fredag den 16. januar 2015

Juleaften - lidt forsinket.....men alligevel ;)

Jamen det var jo bare dejligt at finde ud af, at der stadig er nogen der har lyst til at kigge med på bloggen, så 1000 tak for søde kommentarer :)
Mens jeg nu lige forsøger at få div.  apps til at fungere nogenlunde optimalt med bloggen, så får I lige et par billeder fra juleaften 2014:
Her er det Sarah, der spændt venter på GAVERNE ;)
Hun har fået fin julekjole med tilbehør af faster Ditte med masser af glimmer både på kjole og på alt det andet. Sarah var selv med faster ude og køb det hele :)


Herunder er det så Bedste g Sarah, der er ved at pakke en sæk ud direkte fra Julemanden. For ser I - der blev pludselig banket på døren og der stod sækken altså udenfor med gaver til både Sarah, Cassandra og Silje....og tænk der var også et brev i med hilsen fra Julemanden! 
Det var et STORT hit kan jeg fortælle ;)


Jow jow. ..vi havde en skøn juleaften - og den sluttede som sædvanlig med div.  brætspil til hen omkring kl. 02:30 ;)
---------------------------------------------
I næste indlæg på bloggen tænker jeg der kommer lidt kreativt med - så indtil da:

Ha' det godt allesammen - og tak fordi I stadig hænger på :)




Follow Me on Pinterest

mandag den 12. januar 2015

Genoplivning af bloggen. ...måske !

Jeg går og overvejer om jeg sku' "genoplive" bloggen. Det er ret begrænset hvor meget den var i brug hele 2014, og da jeg har en fornemmelse af, at det meste foregår på Facebook og Instagram - ja så ved jeg jo ikke om der overhovedet er nogen gider læse med mere ;)
Hvorom alting er, så er det her i bund og grund et test indlæg. Jeg har nemlig ikke nogen computer pt. , så det skal forgå via Bloggers app - og den er da en pestilens på min fon, så nu vil det vise sig om den duer på sønnikes tablet.
Derfor er bette kort indlæg sårn bare for at se om der kan lægges billeder ind osv. :)
Billedet er af et kort jeg lavede på bestilling fra en kollega til en rejseglad ældre dame:

Ha' en rigtig god dag allesammen - håber ikke at I er alt for stormramte :)

onsdag den 20. august 2014

Cykelmyggen Sarah

Så er det Sarah der igen måtte holde for til et layout ;)
Men sådan en lille ny cyklist fortjener da at blive foreviget synes jeg. Det er jo stort når man får lært at køre på cykel :)
..og selvfølgelig skulle jeg absolut ha' mast 4 rimeligt store billeder ind i layoutet, så det kostede lidt hovedbrud og en del nedskæring på pynten - men altså...de SKULLE med alle 4.
Igen er det papir fra Sassafras Lass, der er brugt - og det bliver det sikkert også til de næste mange børnelayouts - det passer så fint til formålet.


Jeg har fået mig en ny telefon - min elskede gamle Nokia afgik ved døden for nylig, så nu har jeg investeret i en smart phone...jow jow man er kommet med på moden. Så nu er jeg da ikke helt til grin hos mine unger mere *G*
Nå -  men om ikke andet så tager den i det mindste nogen bedre billeder end mit gamle camera - jeg skal bare lige ha' ordentligt styr på det *G*
------------------------------------
Ha' en dejlig eftermiddag - og tak fordi I stadig er nogen der lægger vejen forbi mit hjørne af cyber space ;)



Follow Me on Pinterest

onsdag den 13. august 2014

Lidt Krea - og en 1-års pige :)

Så gik der nok igen laaaang tid fra det sidste indlæg ;)
....men her er da i hvert fald lidt nyt fra mig.
Lidt kreativt har jeg da lavet - men det har især været mange bestillingskort, og picnic-kurven herunder er så et af de sidste i denne omgang. Den er lavet med noget papir fra MME, som har ligget i 100 år - og til selve kurven har jeg brugt noget hvidt karton som jeg engang købte i Søstrene Grene. Det er hammergodt til formålet, fordi det er rigtig kraftigt - men selvfølgelig har de ikke mere af slagsen. Næste gang de har det på lager, så køwer jeg sq det hele *G*



Siden sidst har vi også fejret lille Siljes 1-års dag. Godt nok lidt på forskud, for det er først d. 19. august hun runder - men det sku' jo passe med at alle kunne være med...div. friweekender og sårn. Den unge dame ses herunder igang med 1 års lagkagen. Jeg skal hilse og sige at det gik RIGTIG godt....flødeskum og div. er ik' så dårligt ;)



...og så har vi lige to små kusiner, der deler en småkage. Eller også prøver Cassandra at forklare, at da hun er ældst så er det altså hendes kage *G*



.......og så er jeg jo så heldig at jeg har ferie pt. - og det er jo ikke det værste man kan komme ud for! ;)
-----------------------------------------
Håber I nyder det, der er tilbage af sommeren (selvom vejret er liiiidt spøjst) -
Jeg gør i hvert fald, og har planer om noget kreativt der IKKE er kort *G*
Tak fordi I lægger vejen forbi :)
Follow Me on Pinterest

mandag den 2. juni 2014

Det første layout... ;)

Så blev det første layout i meget lang tid færdigt :)

Det er lavet med papir fra Sassafras Lass - som jo desværre ikke existerer mere, men jeg var så super heldig at falde over en scrapper der solgte ud af det...og så var jeg jo lige lynhurtig *G*
...og nu kan jeg jo næsten ikke nænne at bruge af det :D
Jeg ved godt, at det slet ikke er nyt og trendy - men jeg elsker det papir, og det er vist typisk mig: jeg er aldrig gået særlig meget op i om materialerne er nye eller oldgamle, hvis de bare passer mig, så er det helt oki :)


Layoutet her er faktisk det første, der overhovedet er lavet med Cassandra - og der er for den sags skyld heller ikke lavet nogen med Silje - det går jo bare slet ikke!...men det siger da vist lidt om, at min scrappelyst har ligget på et meget lille sted *G*
----------------------------------------------------------
Ha' en rigtig dejlig dag - håber I nyder det fine vejr - det er i hvert fald super her i Aalborg ;)
Follow Me on Pinterest

fredag den 30. maj 2014

....og så var hun tilbage i blogland ;)

Imorgen er det lige præcis 5 mdr. siden det sidste indlæg landede har på bloggen - dælme lang tid!! - så gad vide, om der overhovedet er nogen tilbage, der kigger med på bloggen her ? :)
Det er mindst ligeså lang tid siden, jeg har lavet et layout! Det eneste det er blevet til, er bestillingskort, men dem har jeg til gengæld også lavet en hel del af. Det er såmænd også meget hyg'ligt, men det er jo som bekendt ikke lige dér mit "scrap-hjerte" befinder sig ;)
Men nu er det som om lysten til at lave layouts, er kommet snigende tilbage - i hvert fald ligger der ca. 1 million billeder (sådan føles det i den grad *G*) på mit bord, der råber på at blive scrappet. 
Man føler sig næsten helt nybegynder-agtig efter så lang en pause - jeg plejer at være rimelig hurtig til at vælge papir osv., men der er sq alt for meget at vælge imellem *G*
Nå men det skal såmænd nok lykkes at få kreeret et layout på et tidspunkt - og det kommer nok også på bloggen tænker jeg ;)
------------------------------------------------------
Jeg har længe luret på sådan en fætter som på billedet herunder:

..og til Mors Dag var jeg så super heldig at få den af Ditte og Peter! :) - den er selvfølgelig taget i brug, og så tænker jeg jo: "Hvor har du været i hele mit scrap-liv" ? *G* - jeg ku' nemt overveje at investere i én mere af slagsen.
-------------------------------------------------------------- 
Det var lige et lille hurtigt indlæg - og desværre ingen krea-billeder, men det skal nok komme næste gang - så har jeg forhåbentlig fået mig gravet ud af billed -og papirbunkerne :)
Ha' en dejlig weekend :)

Follow Me on Pinterest

tirsdag den 31. december 2013

Godt Nytår!


Så er det blevet tid til det sidste blogindlæg i 2013 :)
Jeg plejer altid at have en Top 10 på min blog ved denne tid - men ikke i år...der er simpelthen ikke layouts nok til sådan én ;) Masser af bestillingskort er det blevet til, men dem "gider" jeg ikke lave en Top 10 over, da kortmageri som bekendt langt fra er mit yndlingsområde *G*
Når jeg sådan ser på det, så er faktisk blevet til ALT for lidt scrap i år, og hvis jeg endelig skal have et kreativt nytårsfortsæt i 2014, så må det blive: En hel masse mere kreativt...og ret beset kan det jo kun gå fremad, det kan i hvert fald dårligt blive til mindre end i år *G*
---------------------------------------------------
Jeg vil gerne sige 1000 tak til jer, der er trofaste følgere på min blog - også selvom der somme tider er langt imellem indlæggene - og også 1000 tak for skøn inspiration rundt omkring hos jer. Det er altid hyggeligt at komme på blogrundfart, både når der er kreativt, men jeg elsker også at læse om hvad der sker af stort og småt i jeres liv - så tak fordi I deler :)

Til sidst vil jeg ønske jer alle et rigtig godt nytår - vi "ses" i 2014


Follow Me on Pinterest

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...